Udlejning af dit sommerhus – hvordan fungerer denne proces?

Vi nærmer os hastigt det dejligste forår med sol og blade på træer og buske igen – snart er det rigtig dejligt at være ude igen. Måske er du så heldig at eje et sommerhus, som du måske har overvejet, at anvende til udlejning.

Det er meget vigtigt at sætte sig grundigt ind i lovgivningen om udlejning, hvis du ønsker at anvende din bolig til udlejning, dels skal indtægten opgives korrekt til SKAT og såfremt du ikke selv magter at stå for udlejningen – anbefales det, at lade specialister hjælpe dig med dette.

Det kan være fordelagtigt at udleje sit sommerhus, det kan bl.a. være med til, at du får dækket nogle udgifter til sommerhuset flere gange årligt.

Der findes dog også her regler for, hvor meget dit sommerhus må lejes ud og det er vigtigt, at du er bekendt med disse regler.

Læs venligst med i artiklen. Vi har forsøgt at gøre det overskueligt, forståeligt og læsbart.

Hvor meget må du anvende dit sommerhus til udlejning?

  • VINTERHALVÅRET: fra 1. Oktober til 1. Marts må du KUN udleje dit sommerhus i 13 uger.
  • SOMMERHALVÅRET: fra 1. April 30. September er der ubegrænset udlejning.

Får du hjælp af et udlejningsbureau, når du vil anvende dit sommerhus til udlejning, så skal du være opmærksomhed på følgende punkter:

  1. Der skal altid være vand, wc og bad tilgængeligt i sommerhuset.
  2. Der skal altid være et køkken, hvor der kan laves varmt mad.
  3. Huset skal være fuldt møbleret, dvs. der skal være stole, borde, sofaarrangement, senge og havemøbler i sommerhuset.

Det vil også kræves, at der forinden en udlejningsperiode ryddes grundigt op i dit sommerhus og gøres rent overalt i sommerhuset. Her menes der ikke blot en støvsugning, men en grovrengøring.

Hvis du ønsker at anvende et udlejningsbureau, giver det dig en stor frihed, da de vil stå for modtagelsen af lejere samt udlevering og nøgler og videregivelse af vigtige informationer til lejerne.

Du står groft sagt selv kun for vedligeholdelsen af sommerhuset. Det er også muligt at få udlejningsbureauet til at stå for rengøringsdelen – dog mod betaling.

Hvad koster det at have et udlejningsbureau?

Det er svært at give et endegyldigt svar på, men prisen er estimeret til et sted mellem 25 – 40 procent af lejeindtægten.

Det er vigtigt at tage rundt og holde møder med de forskellige bureauer, da der er stor forskel på deres priser. F.eks. tager nogle dobbelt takst på vand, varme og el. Sæt dig godt ind i tingene inden et møde. Måske du også kan finde hjemmesider på internettet, hvor andre udlejere, har skrevet om deres erfaringer, når det kommer til pris.

Bindingsperiode – findes det?

Ja. Der er altid en bindingsperiode og det er dig, som udlejer dit sommerhus, der skal være opmærksom på dette, hvis du pludselig ikke ønsker assistancen mere. Typisk binder de fleste sig for et år ad gangen.

Der er også udlejningsbureauer som betaler en fast månedligt lejeindtægt, således du sikrer dig, at du ikke mister penge, men samtidig modtager de også flere penge, hvis sommerhuset bliver udlejet mere end først antaget.

Ønsker du selv at stå for udlejningen af dit sommerhus?

Du kan selv stå for det hele – det kræver dog et godt overblik og også god tid. Er I små børnsfamilie, kan det måske knibe med overskuddet og tiden? Mange ting skal genovervejes og vurderes grundigt.

Vælger du selv at stå for det hele, så bør du altid tilse huset efter hver lejeperiode slutter, for at tjekke, at alt er som det skal være, plus det er væsentligt at holde øje med el og vandforbruget – stemmer det?

Der er mange mulighed for at annoncere, enten via de større hjemmesider, såsom DBA eller Air BnB, der er også mulighed for at udarbejde en annonce selv og sætte i avisen, fagblad eller hænge op i den nærmeste lokale idrætshal eller supermarked.

Du kan også bede familie og venner om at tale godt for dit sommerhus, således udlejningen kommer til at fungere.

Skattepligtig indtægt?

Indtægten fra udlejningen af dit sommerhus, er altid skattepligtigt.

Dette gælder uanset om du udlejer dit sommerhus via et bureau eller du selv står for det hele.

Der findes fradragsmetoder, som du skal beskattes af, du kan enten selv vælge en af metoderne eller du kan rådføre dig hos en kyndig revisor med speciale i udlejning, således alt udføres korrekt.

Forsikring under udlejning af dit sommerhus?

Ligesom der mange fordele ved at udleje sit sommerhus, er der også enkelte faldgruber. Der kan opstå tyveri eller skader i forbindelse med udlejningen og derfor skal du have komplet styr på, hvad din valgte forsikring dækker.

Ofte er det din fritidshusforsikring der dækker tab, skader eller tyveri – men for god ordens skyld skal du altid rådføre dig med dit forsikringsselskab og få noget på skrift fra dem, således undgår du grimme overraskelser senere hen – skulle uheldet være ude.

Held og lykke med sommerhus udlejningen. Læs evt. også vores artikel:Hvorfor er det fordelagtigt at udleje dit sommerhus?