Udlejning & forældrekøb: Hvad bør du vide om forældrekøb

Det er blevet utrolig populært med et forældrekøb i disse tider. Flere og flere er hoppet med på bølgen.

Overvejer du også at komme i gang, så læs med i artiklen her….

I de seneste år er priser og efterspørgsel på ejendomme, generelt i storbyerne (Odense, Århus, København) steget voldsomt. Det har virkelig medført, at unge mennesker har fået svært ved at skaffe sig et sted at bo og derfor er forældrekøb nærmest gået hen og blevet ”the golden standard”.

 

Hvad er et forældrekøb?

Når man taler om et forældrekøb, så går det ud på, at barnets forældre køber en ejendom, f.eks. en ejerlejlighed til deres barn – med det formål for øje, at udleje ejendommen til et eller flere af deres børn. Hele udlejningsprocessen sker altså i familien.

 

Hvad er fordelene ved et forældrekøb?

Fordelene ved forældrekøbet er primært, at børnene er komplet sikret en fast ejendom, imens de f.eks. studerer på universitet. På den måde undgår børnene stress og større usikkerhed, herunder spekulationer omkring deres egen boligsituation – både nu og ude i fremtiden.

Den mentale sikkerhed er netop det, der skal være topmålet, hvis du som forældre til et barn, overvejer at kaste dig ud i et forældrekøb.

 

Findes der nogle ulemper?

Om det kan benævnes som en ulempe, er svært at påstå endegyldigt og må være op til den enkeltes egen vurdering. Men som ved ethvert andet boligkøb, vil der altid være økonomiske risici forbundet med at investere i en ejendom og i dette tilfælde et forældrekøb.

Det er derfor væsentligt, at hovedformålet med forældrekøbet bliver, at hjælpe dit barn. Hvis ikke det er hovedintentionen, kan der opstå flere kontroverser, f.eks. i tilfælde af, at du kommer til at tabe penge på ejendommen.

 

 

Du skal tilpasse huslejen

Flere unge end man aner, er pressede på ejendomsmarkedet. Det medfører naturligvis unødvendige bekymringer, som kan fylde ekstremt meget hos unge mennesker, som i forvejen kan have rigeligt andet at tænke på.

Denne bekymring kan du fjerne fra dit barn – simpelthen ved at skærme dit barn, når du nu selv bliver udlejeren.

Ikke nok med at det kan være nærmest umuligt at finde en ledig lejebolig, i tæt konkurrence med alle andre unge boligsøgende, kan det samtidig være meget uoverskueligt at skulle finde en ejendom, som kan finansieres under SU.

Som studerende i Danmark, har de unge ganske få midler at gøre godt med og det er ikke altid nemt at skaffe midler til at betale et kæmpe indskud, som oftest bestående af flere måneders forudbetalt husleje inden indflytningen kan ske.

Hele denne problematik kan afhjælpes, hvis forældrene laver et forældrekøb.

 

Hvad skal du også huske på?

Du kan ikke lade dit barn bo i ejendommen til en alt for lav husleje.

Der er naturligvis altid skatteregler, som skal overholdes til punkt og prikke.

I CL REGNSKAB & REVISION anbefaler vi til enhver tid, at der udføres en yderst grundig research – før dit forældrekøb, såldes huslejen stemmer overens med markedsniveauet.

Ellers kan du komme til at få et yderst ubehageligt skattesmæk, som i allerværste tilfælde kan medføre en vis følelse af skyld – imod dit barn, som naturligvis på ingen måde ønskes.

 

Kig altid flere år ud i fremtiden

 Et forældrekøb bør ses som en langsigtet investering – i din familie, herunder dit barns hverdag.

Du bør gøre dig tanker om flere ting:

1.) Er der basis for at blive boende her?
2.) Også efter studiets afslutning?
3.) Og er det en fordel, som dit barn kan drage nytte af i kortere eller længere tid.

 

Som Christian Hilligsøe Heinig pointerer det til Jyllandsposten:

  • Det er en god idé at overveje, om barnet har lyst til at blive boende efter studietiden, og om lejligheden er stor nok til, at en eventuel kæreste kan flytte ind”, siger han til Jyllands-Posten.

Med den meget lave rente i øjeblikket kan det godt svare sig, at tænke finansieringen ind i dit køb også. Hvis renten stiger, kan forældrekøbet ende med at blive en dyr fornøjelse”. Derfor anbefaler Morten Skak, der er boligøkonom og lektor ved Syddansk Universitet, at vælge et lån med fast rente.

– Han understreger, at ”man kan gøre sig immun over for rentestigninger ved at tage et fastforrentet lån med afdrag. Hvis man pludselig skal ud af lejligheden, er det rart at have kørt lånet ned gennem afdrag, så man ikke risikerer, at lånet er større end det beløb, boligen er værd”, lyder det fra Morten Skak i Jyllands-Posten.

 

Fra børnenes side vil der kunne opstå en skyldfølelse, hvis forældrene taber en større mængde penge på lejlighedskøbet. Dette leder tilbage til CL REGNSKAB & REVISIONS pointe fra starten i artiklen, dvs. forældrekøb skal ikke opstartes med en økonomisk gevinst for øje.

Vi har mange klienter, som har foretaget et forældrekøb og er utrolig glade for den ro, som det giver børnene og hele familien, i hverdagen.

CL REGNSKAB & REVISION ønsker alle en god udlejningsproces.

Har du brug for assistance til at foretage et forældrekøb, er du altid velkommen til at skrive til cl@clr.nu og modtage et uforpligtende tilbud. Vi har mere end 10 års erfaring inden for udlejning, herunder forældrekøb.

Artiklen må ikke kopieres, CL REGNSKAB & REVISION, februar år 2019.