Er du bekendt med de forskellige lånetyper på markedet?

Der findes mange forskellige låneformer på markedet og det kan være en kæmpe gråzone, at skulle bevæge sig rundt i det økonomiske landskab.

Måske ønsker du at købe en bolig, som måske skal anvendes til udlejning eller blot til dig selv, derfor er det vigtigt, at kunne sætte sig ind i, hvilke type lån, som du bør vælge og som passer godt til din økonomi, herunder livstil – men også dit sind.

De mest 3 kendte typer beskrives i denne artikel.

Hvilke typer lån findes der?

Det fastforrentet lån

Denne lånetype afbetaler du typisk dit lån med den samme rente i en fastlagt periode, som oftest løber i en periode på alt mellem 15-30 år. Fordelene ved denne type lån, er først og fremmest, at det giver en høj sikkerhed, hvis nu renten skulle gå hen og stige. Din månedlige ydelse bliver ikke ramt – selv hvis renten af uvisse grunde pludselig skulle stige.

Der er flere fordele at hente på denne lånetype. Skulle renten pludselig stige i samfundet, så vil din gæld automatisk falde – da kursen på gælden falder. Med andre ord, det er fordelagtigt for dig, at indfri dit lån, således du får betalt en væsentlig del af på restgælden.

Ofte er bidragssatsen også langt billigere på et fastforrentet lån, det betyder, at du betaler langt mindre i gebyr til din bank for at de administrerer dit lån. Hvis renten pludselig skulle falde i Danmark, så har du mulighed for at ændre dit lån til et lån med variabel rente – det betyder, at den månedlige ydelse bliver mindre.

Der er ikke mange ulemper ved denne lånetype, dog kan det nævnes, at du betaler for din sikkerhed – det vil sige, at det beløb du månedligt betaler vil forekomme højere end en af de andre lånetyper på markedet.

Det afdragsfrie lån

På denne lånetype betales kun renter på lånet og IKKE afdrag på lånet. En fordel, der speciel er nævneværdig, er den store økonomiske frihed det giver, bl.a. en stor fleksibilitet i f.eks. en børnefamilie, hvor økonomien kan være trang i perioder.

På denne måde frigives der ekstra penge, som kan være vigtige for en given periode. Det er dog vigtigt, at være bekendt med, at bidragssatsen ofte er væsentlige højere end f.eks. et fastforrentet lån og en anden ulempe er, at afdraget altid stiger, når afdragsfriheden ophører. Det gør den på baggrund af, at der nu er kortere tid til at få tilbagebetalt gælden til pengeinstituttet.

Det er også væsentligt at vide, at der er en øget tendens til, at forbrugeren kan komme til at hæve sit rådighedsbeløb i din afdragsfrie periode, det kan således medføre, at man kommer ud i en økonomisk svær situation – når der skal betales afdrag på lånet.

Rentetilpasningslån

Denne lånetype bestemmes ud fra det danske samfunds renteniveau. Det er et lån med variabel rente.

Et rentetilpasningslån findes som både et F-lån, her fastsættes renten med et, tre eller en fem års periode. T-lån betyder, at din månedlige ydelse ikke ændrer sig, dog ændrer afbetalingsperioden sig i takt med at renten kan ændrer sig.

P-lån betyder, at 1/3 af dit optaget lån rentetilpasses hvert eneste år og den resterende del er underlagt en fast rente og et renteloft-lån, det vil sige, at der fastsættes et loft over renten og slutteligt et kort-rente lån, det betyder, at renten fastsættes hvert halve år.

Den største fordel ved at anvende denne type lån er, at rentetilpasningslån oftere er langt billigere i den månedlige ydelse end lån optaget med en fast rente – udelukkende fordi renten er lavere på lån, som fornyes oftere end andre.

Ulempen kan være, at renten pludselig stiger voldsomt, så bliver den månedlige ydelse naturligvis også højere og det er derfor yderst vigtigt, at du – inden du foretager dit lånetype valg, er sikker på, at have is i maven til denne type lån. Slutteligt kan nævnes, at bidragssatsen også er højere her, end på et fastforrentet lån.

Hvorvidt du skal vælge den ene lånetype frem for den anden, er helt op til den enkelte at vurdere. Er man i tvivl, kan det være en rigtig god idé – enten at rådføre sig med sit pengeinstitut eller en revisor for en økonomisk, kyndig vejledning for en mere langtidsorienteret løsning.