Manglen på gode, billige boliger til studerende i særligt Århus og København er veldokumenteret. Unge strømmer til byerne for at studere i en sådan grad, at boligmarkedet slet ikke kan følge med, hvilket skaber en flaskehals, der er meget ubehagelig at befinde sig i for unge mennesker.

Studerende søger en bolig, der:

  • Har en god central placering (enten i centrum eller tæt på uddannelsesinstitutionen)
  • Er billig
  • Er i god stand
  • Kan bruges i mange år

Hvis man skal have disse ting i København eller Århus, er forældrekøbet en af de eneste måder. Men i andre studiebyer som Roskilde, Aalborg, Odense og Esbjerg kan der også være en være en fidus i, at forældrene hjælper lidt til med boligsituationen. I disse byer er det ikke så svært at finde en bolig, men på det private boligmarked kan de studerende stadigvæk komme ud for en dårlig oplevelse. Derfor er forældrekøb også en mulighed i andre byer end København og Århus.

Universitetets vækst åbner for økonomisk gevinst i Aalborg

Et universitet som Aalborg Universitet vækster i disse år i stor grad. Væksten er i høj grad ved at transformere Aalborg fra arbejderby til universitetsby. Skal dit barn en tur til Nordens Paris, er der store fordele forbundet med et forældrekøb i øjeblikket.

I takt med at byens universitet vokser i stor grad, vokser efterspørgslen efter studievenlige lejligheder ligeledes. Det betyder, at der i øjeblikket bliver bygget mange lejligheder særligt øst for byens centrum, hvilket er godt i gang med at føre en prisstigning med sig i området. Derfor er Aalborg C et godt bud, hvis du leder efter et forældrekøb, der også kan ses som en god økonomisk investering.

Forældrekøb i Odense bliver mere og mere populært

Odense er også en populær studieby, hvor Syddansk Universitet trækker mange nye studerende til med deres brede katalog af uddannelser. Og i forhold til det meget høje prisleje i København og Århus er Odense langt mere overkommeligt – både for forældrene og børnene. Ifølge Home koster en lejlighed i gennemsnit 70 % mere i København end i Odense, så forskellen er ret markant.

På samme vis som i Aalborg kan man kun forvente, at i takt med at Odense vokser som studieby, så vil boligpriserne også stige. Det skal dog siges, at udsigten til en økonomisk gevinst ikke skal være det overskyggende formål ved at lave et forældrekøb til dit barn. Det er i højere grad udsigten til en tryg studietid, der skal ligge til grund for investeringen.