Gennemskue rentefradraget: Hvad er det værd – hvor meget sparer du egentlig i kroner?

Rentefradraget, som vi kender det i dag, er formet af de ændringer, Anders Fogh-regeringen satte i værk tilbage i 2009 med “Forårspakken 2.0”. Målet var at justere rentefradraget, mens man samtidig bevarede en stabil økonomisk grund for boligejerne. Men hvordan blev disse ændringer implementeret, og hvad betyder de for os i dag?

Bundfradraget: Der blev indført et bundfradrag for renteudgifter. Op til 100.000 kr. årligt (eller 50.000 kr. for enlige) kunne fradrages med den dengang gældende skatteværdi på 33½ pct. Dette beløb har været fast siden 2009 og er ikke justeret for inflation. Konsekvensen? I reelle kr. er dets værdi faldet over tid.

Aktuel skatteværdi: Efter en gradvis tilpasning over årene, er skatteværdien af rentefradraget nu nede på 25,7%, på den del af renteudgifterne der overstiger 50.000 (ægtefæller 100.000) årligt. På den del af renteudgifterne der ikke overstiger 50.000 (ægtefæller 100.000) årligt får man 33,7% fradrag.

Nedslag for negativ kapitalindkomst: Hvis du har en negativ nettokapitalindkomst, kan der gives et nedslag. Det er præcist 8,0 % af det beløb, som ikke overstiger enten 50.000 kr. for enlige eller 100.000 kr. for par.

Dette nye system var designet for at balancere behovet for skatteindtægter med boligejernes økonomiske stabilitet. Men hvad betyder det for dig i dag? Lad os dykke ned i detaljerne og se rentefradragets reelle værdi.

 

Den vigtige forskel mellem rentefradrag og skattebesparelse i kroner

Det er vigtigt at forstå den nøjagtige betydning af skattefradrag, og hvordan de påvirker din skattebetaling. Når vi hører ordet ‘fradrag’, kan det let misforstås som en direkte besparelse, men det er ikke tilfældet. Så lad os præcisere dette:

Antag, at du har renteudgifter på 10.000 kr., og du er berettiget til et skattefradrag på 33,7%. Dette betyder ikke, at du sparer hele 10.000 kr. på din skat. Hvad det faktisk betyder er, at du får en skattebesparelse svarende til 33,7% af dine renteudgifter. Så, af de 10.000 kr. i renteudgifter får du en direkte skattebesparelse på 3.370 kr.

Sagt på en anden måde: Hver gang du fradrager et beløb i din skat, får du ikke hele det fradragede beløb tilbage. I stedet sparer du den procentdel, som satsen for skattefradraget angiver. I eksemplet ovenfor er det 33,7% af dine renteudgifter, hvilket er lig med 3.370 kr.

Det er essentielt at huske dette, når du overvejer, hvor meget du faktisk sparer ved et fradrag. At kende forskellen mellem det beløb, du fradrager, og det beløb, du rent faktisk sparer i skat, giver dig et klart billede af fradragets reelle værdi for din økonomi.

Nedenfor viser vi i tabel- og grafform, hvilken skattebesparelse i kroner (værdi af rentefradrag) som en given renteudgift giver dig.

Renteudgift Fradragssats, maginal Værdi af rentefradrag i kr. Fradragssats, akkumuleret
10.00033,70%3.37033,70%
20.00033,70%6.74033,70%
30.00033,70%10.11033,70%
40.00033,70%13.48033,70%
50.00033,70%16.85033,70%
60.00025,70%19.42032,37%
70.00025,70%21.99031,41%
80.00025,70%24.56030,70%
90.00025,70%27.13030,14%
100.00025,70%29.70029,70%
110.00025,70%32.27029,34%
120.00025,70%34.84029,03%
130.00025,70%37.41028,78%
140.00025,70%39.98028,56%
150.00025,70%42.55028,37%
Graf som viser sammenligningen mellem rentefradrag og dets værdi i kroner. X-aksen repræsenterer forskellige mængder af renteudgifter, mens Y-aksen viser værdien af rentefradraget i kroner.
Konkret sammensætning af fradragssatsen

Når vi taler om fradragssatsen, er det vigtigt at huske, at den ikke er ens for alle borgere. Fradragssatsen beregnes nemlig på baggrund af kommuneskat og kirkeskat, som kan variere fra kommune til kommune. Derfor kan to personer, der bor i forskellige kommuner, opleve lette forskelle i deres fradragssats, selvom de har samme økonomiske forhold. Faktisk kan forskellen i fradragssatsen mellem de kommuner med den højeste og laveste kombination af kommune- og kirkeskat være omkring 3%. Dette betyder, at borgere i kommuner med en højere sats af disse skatter kan drage fordel af en højere fradragsværdi i forhold til dem i kommuner med lavere satser.

 

Rentefradraget i et historisk perspektiv

Historisk set er rentefradraget – også kendt som skatteværdien af negativ kapitalindkomst – blevet justeret nedad i tre markante faser i Danmarks nyere tid. Den første store ændring fandt sted under “kartoffelkuren” mellem 1987 og 1993, hvor rentefradraget blev reduceret fra 73% til omkring 50%. Dette fald resulterede i markante dyk i boligpriserne. Efterfølgende blev rentefradraget gradvist sænket fra 50% til 46% i perioden 1993-1998. Den sidste store justering var i forbindelse med “pinsepakken” fra 1998 til 2001, hvor rentefradraget blev nedsat til dets nuværende niveau på cirka 33%. Overraskende nok førte dette ikke til et fald i boligpriserne – i stedet oplevede Danmark en markant stigning i boligprisernes værdi trods det nedsatte fradrag.

Bag disse tal gemmer der sig en lang række skattereformer, der har haft betydning for boligejernes rentefradrag. Blandt de mest betydningsfulde var reformerne i 1983, 1987, 1994, 1997, 1999, 2004, 2009, 2010 og 2012. Selvom de specifikke ændringer i hver reform kan være komplekse, er hovedbudskabet klart: rentefradraget og dets værdi for boligejere har gennemgået væsentlige forandringer gennem de seneste årtier. Samtidig peger forskellige analyser på, at ændringerne i rentefradraget kan have haft en dæmpende effekt på boligprisernes vækst – en væsentlig faktor at overveje i den bredere økonomiske debat.

Kilde: Artikel udarbejdet af CL REGNSKAB & REVISION – må ikke kopieres – informationen i denne artikel er udarbejdet med henblik på at give generelle oplysninger og bør ikke betragtes som erstatning for professionel rådgivning. Læseren bør konsultere en relevant fagperson for specifik rådgivning, før der træffes beslutninger baseret på indholdet. Forfatteren og udgiveren fralægger sig ethvert ansvar.