Når du udlejer en bolig til dit eget barn, anses du dybest set for at være selvstændig erhvervsdrivende med dit barn som din eneste kunde. Derfor er det vigtigt at holde øje med forskudsopgørelsen, ligesom alle andre virksomheder.

Er du ikke helt ferm inden for forskudsopgørelser og SKAT, kan du her læse lidt om, hvad du skal holde øje med, når forskudsopgørelsen for næste år lander i din indbakke. Uanset om du benytter dig af virksomhedsordningen, personskat (almindelige skatteregler) eller kapitalafkastordningen til beskatning, er det vigtigt, at forskudsopgørelsen er tilpasset, så du ikke skal bekymre dig om et smæk fra SKAT senere på året.

Har der været ændringer?

I løbet af årets 365 dage kan der med et par års mellemrum godt komme ændringer i priserne på vand, varme eller el. Måske du har været nødt til at skrue en smule op for huslejen for at holde dig inden for markedsniveauet?

Uanset hvad skal du fremlægge eventuelle ændringer i din forskudsopgørelse. Ellers vil du komme til at modtage et skattesmæk senere på året.

Beret overskud eller underskud

Som enhver anden virksomhed skal du også komme med et udkast til det samlede resultat på din årsopgørelse. Udgifter til leje, vand, varme kender du til. Lav et skøn over disse, og glem ikke at tilføje afdragene til eventuelle lån på boligen her.

Det samlede skøn sætter du ind i forskudsopgørelsen. Medmindre du har regnet helt ved siden af, vil du dermed være sikret mod ubehagelige overraskelser fra SKAT i det næste år.

Få justeret forskudsopgørelsen nu

Vi ved godt, at SKAT og alt det administrative arbejde, der hører med til at leje en bolig ud til jeres barn, ikke er det mest spændende i verden. Af den grund kan man let fristes til at udskyde det, men det anbefaler vi ikke.

Har der været ændringer i løbet af det forgangne år, er det med at få oplyst disse til SKAT med det samme, så du får betalt det rette beløb.