Tror du på, at boligpriserne på det danske marked fortsætter med at stige? Eller spekulerer du på, om det går den anden vej? Vi kan desværre ikke spå, men ser vi på prognoserne anno 2017, ser det lovende ud. Det danske boligmarked lever i bedste velgående, og det tyder på, at den positive udvikling fortsætter.
Optimisme på det danske boligmarked
Nykredit har lavet en undersøgelse af hvor stor optimisme, der er blandt danskerne, når det kommer til boligmarkedet. Og det ser ud til, at vi lever blandt en flok superoptimister, der har tillid til, at det kommer til at gå yderligere fremad de næste år. Eksperterne deler også optimismen og spår om en lys fremtid på det danske boligmarked:
– Med øget handelsaktivitet som gødning er det lave renteniveau og stigende beskæftigelse det, der får optimismen til at blomstre. Vi deler boligejernes optimisme og forventer, at huspriserne stiger i samtlige landsdele i 2017 og godt 3 pct. på landsplan, udtaler Jacob Isaksen, der er boligmarkedsanalytiker hos Nykredit, til Finans.
Optimismen går ikke kun på boligmarkedet nær hovedstaden, hvor der spekuleres i en farlig cocktail af en boligboble. Der er optimisme og købelyst at spore over hele landet, og der handles i rask væk boliger på landsplan.
Ny historisk rekord
Den spirende optimisme blandt de danske boligejere har sat ny rekord. I juni måned er tallet for huspristillid på det højeste niveau i indeksets historie, og det vidner om en lys fremtid for de danske boligejere.
– Når boligejere ser deres nabo sælge huset hurtigt og til en god pris, sætter det sig i optimismen og giver lysten til at følge egne boligdrømme. Boligejernes forventninger til prisudviklingen er helt i top, og det lover godt for den fremtidige udvikling i boligpriserne, lyder det fra Jacob Isaksen.
Forstærket købelyst sætter gang i bolighandlen
Der er ingen tvivl om, at den største drivkraft for at holde markedet i gang er, at danskerne tør investere deres penge i boliger. Er de skeptiske over for udviklingen, holder de gerne deres kort tæt ind til kroppen. Og det har den modsatte effekt. Det er derfor et sundhedstegn, at der er optimisme at spore blandt det danske folk. Det giver en øget købelyst, og når der er købelyst, bliver der ganske enkelt købt og solgt flere boliger.
Er du klar til at købe?
Når eksperterne spår om stigende boligpriser, og danskerne står i kø for at handle boliger, må markedet siges at være gunstigt. Men det er altid en vurderingssag, om det er den rette tid at investere penge i en ejendom. Har du brug for professionel sparring i forhold til at investere i en bolig, som du gerne vil bruge til udlejning, kan du altid tage fat i din revisor, der er ekspert på området.
Kilde: