Der er ufattelig mange fordele forbundet med udlejning, herunder et forældrekøb. Vi har mange klienter, som er utrolig taknemmelige og glade for den store glæde og frihed, som det giver hele familien at have et forældrekøb.
En tydelig fordel er naturligvis, at dit barn er komplet sikret med en fast bolig, under sin uddannelse. Barnet slipper for eventuelle problemer med dyre udlejere. Der er dog visse ting ved forældrekøb, som du som forælder bør vide, før et køb gennemføres.
I artiklen finder du en opdateret liste over hvilke aspekter, du som forældre bør kende til.
Du skal altid have styr på skattereglerne eller kende til en, der kan assistere dig herom
Hvis du ønsker at udleje en privat bolig til dit barn, opretter du på samme tid også en virksomhed. Du kommer til at skulle udarbejde et regnskab, årsopgørelse, forskudsopgørelse og der følger flere administrative ting. Det er dog ikke det eneste, du skal tage stilling til i forbindelse med skattereglerne.
Der findes flere måder, hvorpå beskatningen kan foregå. Beskatningen kan foregå efter almindelige skatteregler, virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, og de har alle tre deres fordele og ulemper. Generelt kan vi sige, at de almindelige skatteregler er nemme at holde styr på, men ikke giver en økonomisk fordel.
På den anden side er der skattemæssige fordele at hente ved at bruge en af de to andre ordninger.
De kræver en del mere administrativt arbejde, men fører også en betragtelig gevinst med sig.
Er du uerfaren på området? Så kan det være meget svært at finde klarhed i alle skattereglerne, omkring forældrekøb, men her kan vi hos CL REGNSKAB & REVISION være behjælpelige med den rette vejledning til lige netop din situation. Send os gerne en mail, som forklarer din situation.
Det er vigtigt, at du har talt det hele igennem med dit barn, inden et forældrekøb påbegyndes
At købe en ejerlejlighed medfører en del forskellige risikoer, og derfor er det en god idé at have nogle faste aftaler med dit barn. Hvis du eksempelvis laver forældrekøb, hvorefter barnet dropper ud af studiet og flytter til en anden by, kan der godt komme nogle spændinger mellem jer.
Derudover er det at foretrække, hvis I har nogle aftaler i tilfælde af skader på boligen. Hvem betaler, hvis dit barn laver en markant skade på lejligheden, der gør, at den mister salgsværdi?
Det bør ikke iværksættes for økonomisk udbytte
Et forældrekøb skal ikke ses som en investering med økonomisk vinding.
Hvis du vælger at købe en ejerlejlighed, så den kan anvendes som udlejning til dit barn, skal du altid tænke på, at du hjælper dit barn til et lettere studieliv. Der er en mulighed for, at du kommer til at tabe penge på forældrekøbet, hvis boligpriserne eksempelvis falder eller lignende.
Leder du i stedet efter en investeringsmulighed, er der andre måder, som er mere profitable. Er lejligheden for eksempel steget i værdi, når du engang sælger ejendommen, så er værdistigningen ALTID skattepligtig. Det er ejendommen, fordi du ikke selv har boet i den.
Hvordan har din økonomi det?
Har du tænkt over, hvad en større rentestigning vil kunne gøre ved din økonomi?
Det er nok at skulle forholde sig til eventuelle rentestigninger på din egen bolig, men hvis du har lån med fleksibel rente i to boliger, kan de økonomiske konsekvenser være store. Du skal altså være helt sikker på, at din økonomi kan bære et forældrekøb.
Det kan være smart at få assistance af professionelle, når der skal træffes en beslutning om finansieringen.
Er det overhovedet realistisk med udlejning?
I visse boligejerforeninger er det faktisk ikke tilladt at udleje lejligheder. Der kan også være nogle mindre regler og politikker, der besværliggør et forældrekøb, så sørg altid for at få afklaret det, inden købet gennemføres.
Dette kan I også få hjælp til fra jeres ejendomsmægler – så hold jer endelig ikke tilbage med spørgsmål herom.
Du bliver nødt til at medtænke fremtiden
Som vi også nævnte tidligere i denne artikel, er det ikke optimalt, hvis dit barn flytter ud af lejligheden kort tid efter, at du har købt den.
Derfor kan du også med fordel tænke på fremtiden, når du laver et forældrekøb. Er der plads nok til, at en eventuel kæreste kan flytte ind på et tidspunkt? Hvordan er lejligheden i forhold til børn? Er lejligheden placeret et sted, der også vil være rart at bo i om fem år?
Det er altid vigtigt, at tænke på beliggenheden.
Alt dette er også elementer, som du bør vende med dit barn. Det er også yderst smart, at have defineret den ideelle ejendom, da ejendomsmægleren vil have nemmere ved at finde en ejendom, der passer til dine ønsker og behov.
Du bør kende til udlejning, herunder alle reglerne på området
Gør du ikke det, så kan du altid hente hjælp hos CL REGNSKAB & REVISION.
Ved forældrekøb foregår selve udlejningen på præcis samme led som ved almindelig leje.
Da en lejekontrakt er omfattet af lejeloven, skal den indgås på vilkår, der matcher det resterende marked. Det vil sige, at du ikke kan tage 1000 kroner i husleje, hvis gennemsnitshuslejen er på 8.000 kroner i området. Dette vil udelukkende føre til en højere beskatning af dig som udlejer.
For at dit barn skal kunne få boligstøtte, skal kontrakten også kunne fremvises på skrift. Sørg derfor for at lave en skriftlig aftale, så der altid er styr på det lovmæssige. Læs mere her: Forældrekøb: Sådan kan dit barn få boligstøtte
Du kan også læse mere om lejekontrakten her: Hvorfor er det vigtigt med en lejekontrakt?
Har du brug for assistance vedr. udlejning og forældrekøb, så send gerne en mail til CL REGNSKAB & REVISION og modtag et uforpligtende tilbud fra os. Vi har mere end 10 års erfaring inden for udlejning.
Vi har mange artikler og henviser også til vores anden artikel omkring forældrekøb: Så er det snart tid til at finde lejligheden til barnet/børnene inden studiestart
Artikelen må ikke kopieres.
Rigtig god udlejning, CL REGNSKAB & REVISION, 2018.