Overdragelse af bolig til dit barn under markedspris: Sådan fungerer 15/20 %-reglen og “særlige omstændigheder”

Indhold

1. Hvad går 15 %- og 20 %-reglen ud på?
2. Hvad betyder “særlige omstændigheder”?
3. Hvad ser Skattestyrelsen på?
4. Typiske situationer med særlige omstændigheder
5. Hvor længe “holder” et holdepunkt?
6. Typiske misforståelser
7. Ny regel fra 2025: EVL § 11
8. Afsluttende bemærkninger
9. Oversigt over 26 domme og afgørelser
10. Få hjælp til overdragelsen

Når Skattestyrelsen ser på “særlige omstændigheder” i familieoverdragelser

Når forældre ønsker at sælge eller give deres ejendom videre til deres barn med familierabat – fx ved et forældrekøb – altså til en pris lavere end markedsværdien – gælder der særlige skatteregler. Reglerne fremgår af det såkaldte værdiansættelsescirkulære, som indeholder den kendte 15 %-regel (og 20 %-regel ved nye ejendomsvurderinger). Denne regel siger, at man som udgangspunkt kan fastsætte prisen til den offentlige ejendomsvurdering plus/minus 15 % (eller 20 %), uden at Skattestyrelsen normalt ændrer den.

Men der findes en vigtig undtagelse: Skattestyrelsen kan tilsidesætte prisen, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Det betyder, at myndighederne ikke er bundet af den aftalte pris, hvis de kan påvise konkrete forhold, som viser, at ejendommen reelt er mere værd end den pris, der er brugt ved overdragelsen.

Artiklen her forklarer, hvad 15/20 %-reglen går ud på, hvordan Skattestyrelsen vurderer særlige omstændigheder, og hvilke situationer forældre især skal være opmærksomme på.

Hvad går 15 %- og 20 %-reglen ud på?

Efter værdiansættelsescirkulæret kan en ejendom som udgangspunkt overdrages til et barn til en pris, der ligger op til 15 % under den seneste offentlige ejendomsvurdering. Hvis huset fx er vurderet til 2.000.000 kr., kan man sælge til barnet for 1.700.000 kr. (15 % under) – og denne pris vil som udgangspunkt blive lagt til grund ved beregningen af gaveafgift. Tilsvarende kan man sælge op til 15 % over vurderingen, selvom det sjældent bruges ved familiehandler.

Med de nye offentlige vurderinger (vurderingstermin 1. januar 2020 og frem) er grænsen ændret til ±20 %. Hvis ejendommen har fået ny vurdering, kan man altså overdrage til barnet for op til 20 % under den vurderede værdi og stadig være inden for den almindelige ramme. Har ejendommen ikke fået ny vurdering, gælder fortsat 15 %-reglen.

Denne regel er en hjælperegel, som gør det nemmere at værdiansætte ejendomme mellem nærtstående. Men den gælder kun, så længe der ikke foreligger særlige omstændigheder. Og det er netop her, mange familiehandler går galt.

Hvad betyder “særlige omstændigheder”?

Særlige omstændigheder betyder, at der findes konkrete forhold, som viser, at ejendommens reelle handelsværdi ligger højere end den pris, der er brugt ved familieoverdragelsen. Det kan fx være oplysninger, som dokumenterer, at ejendommen for nylig er handlet dyrere, at der foreligger en høj mæglervurdering, eller at et realkreditinstitut har vurderet boligen til en langt højere værdi i forbindelse med et lån.

Hvis Skattestyrelsen finder sådanne særlige omstændigheder, kan de tilsidesætte den anvendte 15/20 %-pris og i stedet lægge handelsværdien til grund. Forskellen mellem den anvendte pris og handelsværdien bliver herefter betragtet som en gave, der skal gavebeskattes.

Det er vigtigt at forstå, at Skattestyrelsen dermed går ind og tilsidesætter sin egen offentlige ejendomsvurdering. Det sker kun, når der foreligger særlige omstændigheder af konkret karakter. Almindelig prisudvikling på boligmarkedet er ikke nok. Der skal være noget særligt ved netop den pågældende ejendom eller handel, som viser, at den offentlige vurdering – og dermed familieprisen – ikke afspejler virkeligheden.

Hvad ser Skattestyrelsen på?

Når Skattestyrelsen skal vurdere, om der foreligger særlige omstændigheder, kigger de især på tre ting:

• Findes der konkrete holdepunkter for en højere værdi?
  Det kan være et nyligt salg, en vurdering fra et realkreditinstitut, en mæglervurdering, et købstilbud eller interne oplysninger i familiens regnskaber, som viser, at ejendommen er mere værd, end den er solgt for.

• Hvor tæt ligger holdepunktet i tid på handlen?
  Jo tættere i tid, desto stærkere bevis. Et holdepunkt, der ligger få måneder fra overdragelsen, har stor vægt. Er der gået flere år, svækkes betydningen – men den forsvinder ikke nødvendigvis, hvis prisforskellen er markant.

• Hvor stor er forskellen mellem vurderingen og handelsværdien?
  Jo større prisforskel, desto mere sandsynligt er det, at Skattestyrelsen vil mene, at 15/20 %-reglen ikke kan bruges. Både procentforskelle og store absolutte beløb vægter i vurderingen.

Hvis der samlet set er klare beviser på, at ejendommens handelsværdi er væsentligt højere end familieprisen, vil Skattestyrelsen konkludere, at der foreligger særlige omstændigheder, og tilsidesætte overdragelsen.

Typiske situationer hvor der foreligger særlige omstændigheder

Der findes en række situationer, som næsten altid udløser Skattestyrelsens opmærksomhed, fordi de netop viser, at ejendommen er mere værd end prisen mellem forældre og barn.

1) Nylig handel i fri handel
Er ejendommen for nylig blevet handlet mellem uafhængige parter til en højere pris, og kort efter solgt til et familiemedlem til lavere pris, foreligger der særlige omstændigheder. Et nyligt salg er det mest pålidelige bevis for markedsværdien.

2) Købstilbud eller mæglervurdering
Har man kendskab til købstilbud eller en vurdering fra en ejendomsmægler, der viser en højere værdi, foreligger der særlige omstændigheder. Det gælder også selv om vurderingen blev indhentet “uforpligtende” – den er stadig et konkret holdepunkt.

3) Realkreditbelåning
Hvis der for nylig er optaget et lån i ejendommen, og realkreditinstituttet i den forbindelse har vurderet boligen til en langt højere værdi end salgsprisen til barnet, er det en klassisk særlig omstændighed. Lånegrænserne (typisk 80 % af handelsværdien) afslører hurtigt, hvad ejendommen reelt er vurderet til.

4) Væsentlige renoveringer eller ændringer
Hvis ejendommen er blevet væsentligt forbedret, tilbygget eller har ændret status – fx fra udlejet til fri bolig – efter den seneste offentlige vurdering, gælder 15/20 %-reglen ikke længere. Den offentlige vurdering afspejler så ikke den faktiske handelsværdi, og der foreligger særlige omstændigheder.

5) Regnskabstal og dagsværdi
Hvis ejendommen i et regnskab er optaget til dagsværdi, og denne er højere end den offentlige vurdering, kan det i sig selv udgøre særlige omstændigheder. Det gælder især ved udlejningsejendomme, hvor virksomheden i forvejen har oplyst en højere markedsværdi til brug for regnskabet. Læs mere om revisor til investeringsejendom og regnskabsværdier.

Hvor længe “holder” et holdepunkt?

Et holdepunkt mister vægt over tid, men bliver ikke automatisk uden betydning. En mæglervurdering eller et lånetilbud, der er mere end et år gammelt, vil tælle mindre end en nyere vurdering. Men hvis prisforskellen er markant, eller der findes flere samtidige oplysninger, kan der stadig foreligge særlige omstændigheder. Skattestyrelsen ser altid på helheden – både pris, tid og dokumentation.

Typiske misforståelser

Mange forældre tror fejlagtigt, at 15 %-reglen giver en automatisk ret til at sælge billigt. Det gør den ikke. Her er nogle af de mest udbredte misforståelser:

“Hvis vi holder os 15 % under vurderingen, kan Skat ikke sige noget.”
Forkert. Skattestyrelsen kan tilsidesætte prisen, hvis der foreligger særlige omstændigheder, der viser en højere handelsværdi.

“Den offentlige vurdering er jo officiel og retvisende.”
Offentlige vurderinger er vejledende og kan være forældede. Skattestyrelsen må acceptere almindelige skævheder, men ikke hvis der er konkrete tegn på, at vurderingen er væsentligt forkert.

“Vi kan bare tage et stort lån og bagefter sælge billigt.”
Et lån baseret på en høj ejendomsværdi er i sig selv et bevis for, at boligen er mere værd. Sådanne realkreditvurderinger bliver brugt som holdepunkt for særlige omstændigheder.

“Mæglervurderingen var bare uforpligtende.”
Selv en uformel vurdering kan udgøre en særlig omstændighed. Den viser, at man kendte til en højere markedsværdi.

“Vi giver bare resten som en skattefri pengegave.”
Det ændrer ikke på, at undervurderingen af ejendommen i sig selv kan udgøre en afgiftspligtig gave. Skattefrie gaver kan ikke “neutralisere” en for lav handelsværdi.

Ny regel fra 2025: Værdiansættelse til ejendomsværdien efter EVL § 11

Med lov nr. 562 af 27. maj 2025 er der kommet en ny mulighed i boafgiftslovens § 27, stk. 1, 4. pkt. Parterne kan nu vælge at fastsætte gavens værdi for en fast ejendom til den ejendomsværdi, der er ansat efter ejendomsvurderingslovens (EVL) § 11.

EVL § 11 handler om ejendomme, der normalt ikke får ansat en ejendomsværdi – fx udlejningsejendomme, erhvervsejendomme og landbrugsejendomme. For dem kan ejeren anmode Vurderingsstyrelsen om at ansætte en ejendomsværdi, når det er relevant for bl.a. gaveafgift eller overdragelse med succession. Reglen har virkning for overdragelser, hvor ejeren på overdragelsestidspunktet har fået en vurdering pr. 1. marts 2021 eller senere.

Det vigtige er konsekvensen: Vælger man at bruge retskravet og værdiansætte til ejendomsværdien efter EVL § 11, finder værdiansættelsescirkulæret slet ikke anvendelse – hverken 20 %-reglen eller praksis om særlige omstændigheder. Det har skatteministeren bekræftet i besvarelsen af spørgsmål 3 til L 177 (2025). Til gengæld kan man så ikke samtidig trække 20 % fra.

Alternativt kan 20 %-reglen efter omstændighederne bruges i forhold til ejendomsværdien efter EVL § 11 – men så gælder reglerne om særlige omstændigheder, som er beskrevet i denne artikel.

For almindelige ejerboliger – som de fleste forældrekøbslejligheder – der i forvejen har en ejendomsværdi, er udgangspunktet fortsat 15/20 %-reglen med forbehold for særlige omstændigheder. Se Den juridiske vejledning, afsnit C.A.6.2.1.

Afsluttende bemærkninger

Familieoverdragelser med familierabat kan være en fornuftig måde at hjælpe sine børn på, men det er afgørende, at prisen kan forsvares. 15/20 %-reglen giver fleksibilitet – men kun så længe der ikke foreligger særlige omstændigheder.

Er der holdepunkter for en højere handelsværdi, skal de tages alvorligt. En lav pris kan i så fald udløse gaveafgift, og Skattestyrelsen kan tilsidesætte overdragelsen. Det gælder især, når prisforskellen er tydelig, når vurderingen er ny og højere, eller når der ligger dokumenterede oplysninger om ejendommens reelle værdi.

Hvis man er i tvivl, bør man altid overveje en professionel vurdering og drøfte handlen med sin revisor eller en skattekyndig. Udlejer barnet bagefter boligen – eller udlejer I den som forældre – kan vi også hjælpe med regnskab og skat ved udlejning til fast pris. På den måde sikrer man, at overdragelsen står på et solidt og korrekt grundlag – også hvis Skattestyrelsen senere kigger med.

Oversigt over domme og afgørelser om særlige omstændigheder

Nedenfor er de vigtigste domme, kendelser og bindende svar om 15/20 %-reglen og særlige omstændigheder – nyeste først. Sager, hvor skatteyderen fik medhold, er markeret.

En far solgte i december 2019 en ejerlejlighed til sin søn for 1.500.000 kr. – lidt over den offentlige vurdering på 1.450.000 kr. Ti dage senere blev der optaget et realkreditlån på 1.879.000 kr., hvilket viste, at realkreditinstituttet havde vurderet lejligheden til mindst 2.348.750 kr. Byretten fandt, at realkreditbelåningen udgjorde særlige omstændigheder, så 15 %-reglen ikke kunne anvendes. Retten fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn over handelsværdien på 2.800.000 kr., som byggede på en udtalelse fra Vurderingsstyrelsen. Gaveafgiften på 180.967 kr. blev fastholdt.

Ankesagen i SKM2025.200.BR. En mor havde købt en ejerlejlighed i fri handel i marts 2019 for 4.200.000 kr. og solgt den til sin datter i november 2020 for 1.782.500 kr. efter 15 %-reglen. Vestre Landsret fandt, at der forelå særlige omstændigheder, så 15 %-reglen ikke var anvendelig, og stadfæstede byrettens dom. Det hjalp ikke, at moren tidligere havde overdraget en anden lejlighed til sin søn efter 15 %-reglen uden reaktion fra skattemyndighederne.

Ved et generationsskifte blev andele i et interessentskab med en udlejningsejendom overdraget fra to fædre til deres børn med ejendommen værdiansat til den offentlige vurdering på 42 mio. kr. I interessentskabets årsrapport var ejendommen optaget til en dagsværdi på 180 mio. kr., og realkreditgælden var på godt 69 mio. kr. Landsskatteretten fandt ikke særlige omstændigheder, men Østre Landsret gav Skatteministeriet medhold: Den meget betydelige forskel til dagsværdien i regnskabet – opgjort af ledelsen i samarbejde med revisor – og realkreditbelåningen viste klart, at vurderingen var for lav. Landsretten fandt samtidig, at Skattestyrelsen havde overholdt 6-månedersfristen, fordi fristen var suspenderet, mens styrelsen ventede på oplysninger.

En far havde i december 2023 solgt en ejerlejlighed til sin datter og svigersøn med skatteforbehold, men fik et bindende svar om, at handelsværdien var 9.050.000 kr. Handlen blev derfor annulleret. Ved en ny anmodning om bindende svar – nu efter 20 %-reglen og den nye ejendomsværdi på 6.950.000 kr. – fandt Landsskatteretten, at der ikke forelå særlige omstændigheder. Når et skatteforbehold er udnyttet, anses den første handel for ikke at have fundet sted, og Vurderingsstyrelsens tidligere udtalelse om handelsværdien var ikke i sig selv en særlig omstændighed. Ejendommen kunne overdrages til ejendomsværdien.

En forælder havde ejet en udlejningsejendom med 13 lejemål i over 40 år. Den offentlige vurdering var 25.000.000 kr., og ejendommen stod i regnskabet til 24.600.000 kr. Skatterådet bekræftede, at ejendommen kunne overdrages til de to børn til vurderingen minus 15 % (21.250.000 kr.) og med succession, fordi der hverken var faktiske eller retlige ændringer siden vurderingen eller andre holdepunkter for en højere værdi. Sagen viser, at lang ejertid og en regnskabsværdi på niveau med vurderingen taler for, at 15 %-reglen kan bruges.

En forælder købte i 2017 en ejerlejlighed for 4.995.000 kr. og optog samtidig et realkreditlån på 3.210.000 kr. (svarende til en realkreditvurdering på mindst 4.012.500 kr.). To år og syv måneder senere blev lejligheden overdraget til datteren for 1.700.000 kr. – den offentlige vurdering på 2.000.000 kr. minus 15 %. Landsskatteretten fandt særlige omstændigheder og godkendte en handelsværdi på 5.000.000 kr. Da gaven ikke var anmeldt rettidigt, skulle der også betales renter af gaveafgiften.

En far købte i november 2018 en ejerlejlighed for 4.065.000 kr. og overdrog den godt 16 måneder senere til sin datter for 1.657.500 kr. (den offentlige vurdering på 1.950.000 kr. minus 15 %). Landsskatteretten fandt ikke særlige omstændigheder, men byretten (3 dommere) gav Skatteministeriet medhold på grund af den væsentlige forskel mellem vurderingen og købsprisen og den nære tidsmæssige sammenhæng. At Vurderingsstyrelsen ikke havde besigtiget lejligheden, kunne ikke tilsidesætte skønnet over handelsværdien.

En forældre købte ejerlejligheden i fri handel i marts 2019 for 4.200.000 kr. og overdrog den i november 2020 til datteren for 1.782.500 kr. (≈ 13 % under den offentlige vurdering på 2.050.000 kr.). Vurderingsstyrelsen fastsatte efter anmodning handelsværdien pr. overdragelsen til 4.250.000 kr. Byretten (3 dommere) fandt, at der forelå særlige omstændigheder: den betydelige prisdifference mellem den offentlige vurdering og den dokumenterede handelsværdi, sammenholdt med tidsnærheden (ca. 20 måneder fra fri-handel-køb til familieoverdragelse). Skatteministeriet fik derfor medhold i at tilsidesætte 15 %-prisen og lægge handelsværdien til grund (yderligere gaveafgift 363.719 kr.)

En ejerlejlighed blev i februar 2020 overdraget til datteren for 1.740.000 kr. efter 15 %-reglen (offentlig vurdering 1.800.000 kr.). Otte måneder senere satte datteren lejligheden til salg, og efter 10½ måned blev den solgt i fri handel for 4.595.000 kr. Landsskatteretten fandt særlige omstændigheder. Det ændrede ikke noget, at datteren solgte, fordi hun skulle flytte sammen med sin kæreste og hans børn.

Sagen angik et forældrekøb, hvor mor solgte en ejerlejlighed til datter for 1.300.000 kr. (ca. 10 % under den offentlige vurdering på 1.450.000 kr.). Mor havde købt lejligheden i fri handel ca. 26 måneder tidligere for 1.975.000 kr., og datteren videresolgte ca. 33 måneder efter familieoverdragelsen for 2.245.000 kr. Allerede ved familiehandlen optog datteren et realkreditlån på 1.300.000 kr., hvilket indebar, at långiver på tidspunktet lagde en mindst-værdi omtrent svarende til 1.625.000 kr. Byretten fandt herefter, at særlige omstændigheder forelå: (i) en tidligere fri-handel-pris i nær tidsmæssig sammenhæng, (ii) et senere videresalg til væsentligt højere pris, og (iii) en lånevurdering ved overdragelsen, som lå over familieprisen. Myndighederne var derfor berettigede til at tilsidesætte 15 %-prisen og lægge handelsværdi til grund. Retten afviste samtidig, at der forelå en bindende administrativ praksis, som gav ubetinget krav på at anvende 15 %-reglen i en situation som denne.

Sagen angik gaveoverdragelse af anparter i et ejendomsselskab fra far til to døtre. Ved gaveanmeldelsen var selskabets ejendomme værdiansat efter de offentlige ejendomsvurderinger, men i årsrapporten var de optaget til væsentligt højere dagsværdi. Forskellen udgjorde over 9 mio. kr. Landsskatteretten fandt, at denne forskel udgjorde særlige omstændigheder, som berettigede Skattestyrelsen til at fravige TSS-cirkulære 2000-09. Retten lagde vægt på, at dagsværdierne i regnskabet – revideret efter årsregnskabsloven – afspejlede selskabets reelle handelsværdi. Gaveafgiften blev forhøjet i overensstemmelse hermed.

Sagen angik et forældrekøb, hvor sønnen købte sine forældres lejlighed for 1.437.500 kr. svarende til den offentlige vurdering + 15 %. Allerede to måneder senere blev lejligheden sat til salg og solgt til tredjemand for 2.820.000 kr. Landsskatteretten fandt, at der forelå særlige omstændigheder: (i) meget kort ejerperiode, (ii) markant prisforskel mellem købs- og salgspris, og (iii) dokumenteret viden om en væsentlig merværdi ved købet. Retten lagde til grund, at formålet med familieoverdragelsen var at overføre værdistigning og undgå avancebeskatning hos forældrene (læs om skat ved salg af udlejningsejendom). Fortjenesten blev derfor anset for skattepligtig.

Sagen angik en far, der solgte en lejlighed til sin søn for 1.500.000 kr. – svarende til 25 % over den offentlige vurdering på 1.200.000 kr. Sønnen videresolgte kun fem måneder senere ejendommen til tredjemand for 2.567.000 kr. Faderen søgte omgørelse for at ændre prisen til 1.379.000 kr., så overdragelsen ville falde inden for 15 %-reglen, men Landsskatteretten afslog. Retten fandt, at der forelå særlige omstændigheder, fordi (i) der var stor forskel mellem handelspris og markedsværdi, (ii) ejendommen blev videresolgt kort efter, og (iii) der var tydeligt skattemæssigt incitament til at overføre avancen til barnet. Formålet blev anset som at undgå ejendomsavancebeskatning. Omgørelse blev derfor nægtet.

Højesteret fandt, at en værdiansættelse af investeringsejendomme til dagsværdi i et årsregnskab efter årsregnskabsloven kan begrunde, at 15 %-reglen fraviges. Dagsværdien var 169.750.000 kr. mod en offentlig vurdering på 122.480.000 kr. Forskellen var så væsentlig, at der forelå særlige omstændigheder, og overdragelsen til 104.108.000 kr. (vurderingen minus 15 %) skulle ikke accepteres.

En mor solgte en ejerlejlighed til sin søn for 1.950.000 kr. (den offentlige vurdering på 1.700.000 kr. plus knap 15 %). Hun havde købt lejligheden godt 16 måneder tidligere for 3.850.000 kr. Byretten fandt særlige omstændigheder på grund af den store forskel og den korte tid. Usikkerheden på boligmarkedet under corona i foråret 2020 og en tidligere godkendt familiehandel ændrede ikke resultatet.

En ejendom blev overdraget til en søn for 2.370.000 kr. efter 15 %-reglen 3 år og 1 måned efter, at den var købt i fri handel for 5.400.000 kr. – altså ca. 128 % mere. Landsskatteretten fandt, at der ikke forelå særlige omstændigheder, fordi der ikke var tale om kort ejertid, og der ikke var andre holdepunkter.

Et sommerhus blev ved et arveudlæg værdiansat til 2.465.000 kr. efter 15 %-reglen. Ca. 19 måneder tidligere havde realkreditinstituttet vurderet sommerhuset til mindst 4.056.000 kr. Østre Landsret fandt – modsat skifteretten – at den betydelige prisforskel og den tidsmæssige nærhed til realkreditbelåningen udgjorde særlige omstændigheder.

En ejerlejlighed blev overdraget til en datter for 3.000.000 kr. efter 15 %-reglen ca. 3 år efter, at den var købt i fri handel for 5.270.000 kr. (offentlig vurdering 2.750.000 kr.). Landsskatteretten fandt, at der ikke forelå særlige omstændigheder på grund af tidsforløbet, og fordi købsprisen kun var ca. 75 % højere end overdragelsessummen.

En mor solgte en ejendom til sine fem døtre for 1.615.000 kr. (vurderingen minus 15 %). Døtrene vidste på det tidspunkt, at kommunen ville købe ejendommen, og 11 dage senere solgte de den til kommunen for 5 mio. kr. Landsretten fandt særlige omstændigheder og fastsatte handelsværdien til 5 mio. kr. Højesteret stadfæstede dommen i SKM2022.507.HR og slog fast, at der ikke findes en fast praksis for, at 15 %-reglen altid skal accepteres ved gaver.

Et dødsbo udlagde en udlejningsejendom i København til den offentlige vurdering minus 15 %. Skattestyrelsen mente, at prisstatistik og afkastberegninger viste en højere værdi. Højesteret afviste: Det offentlige bærer risikoen for, at vurderingen er for lav – også når vurderingerne ikke har været ajourført i længere tid. Den almindelige prisudvikling er ikke en særlig omstændighed; der skal være særlige, konkrete forhold ved den enkelte ejendom.

En ejerlejlighed overgik fra far til datter til pris = offentlig vurdering minus 15 %. Skatterådet vurderede, at en mæglervurdering ca. 1 år og 7 måneder tidligere, som lå væsentligt over aftaleprisen, var et stærkt holdepunkt, og fandt, at der forelå særlige omstændigheder, så man ikke kunne fastholde 15 %-prisen.

Ved overdragelse til søn og svigerdatter fandtes realkreditoptagelsen tidligere at være et holdepunkt. Skatterådet lagde vægt på, at lånet lå over vurderingen og at der var nær tidsmæssig sammenhæng til overdragelsen.

Dette er en sag, hvor Skatterådet vurderede, at selvom der var planer om lån, var forskellen mellem overdragelsessummen og prisindikatoren ikke så stor, og der manglede andre holdepunkter – ergo, der blev ikke fundet særlige omstændigheder.

En ejerlejlighed skulle overdrages til en datter ca. 3 år og 9 måneder efter, at moren havde købt den i fri handel. Købsprisen var ca. 138 % højere end overdragelsessummen. Skatterådet fandt, at der ikke forelå særlige omstændigheder på grund af den lange tid siden købet, og lejligheden kunne overdrages efter 15 %-reglen.

En ejerlejlighed blev overdraget til en søn ca. 1 år og 10 måneder efter, at moren havde købt den i fri handel. Købsprisen var ca. 91 % højere end overdragelsessummen. Skatterådet fandt særlige omstændigheder på grund af prisforskellen og den korte tid, så 15 %-reglen kunne ikke bruges. Sammenlign med SKM2021.530.SR, hvor længere ejertid gav det modsatte resultat.