Forældrekøb er et fænomen, der har været udbredt i Danmark i flere årtier. Men hvem er det egentlig, der foretager et forældrekøb? Hvem bor i boligerne? Og hvad siger de nyeste tal om udviklingen og den sociale profil bag? I april 2025 udgav Danmarks Statistik en omfattende analyse, der for første gang detaljeret beskriver forældrekøbte boliger i Danmark.
I dette indlæg dykker vi ned i analysens resultater og giver dig som forælder, investor eller udlejer vigtig indsigt i, hvordan forældrekøb ser ud anno 2023 – både demografisk og økonomisk.
📈 Læs den fulde analyse hos Danmarks Statistik her
Hvad er et forældrekøb – og hvordan defineres det?
Et forældrekøb opstår, når forældre køber en ejerbolig – typisk en ejerlejlighed – med det formål at udleje den til deres barn. I den nye analyse defineres forældrekøb som boliger, der ikke bebos af ejerne, men hvor én eller flere af beboerne er børn af mindst én af ejerne.
Det interessante er, at begrebet “forældrekøb” slet ikke findes i skattelovgivningen – hverken i statsskatteloven, virksomhedsskatteloven eller ligningsloven. I stedet anvendes det mere formelle begreb “nærtstående”, som bliver afgørende for den skattemæssige behandling (vi vender tilbage til det i et separat indlæg).
Hvor mange forældrekøb findes der i Danmark?
Danmarks Statistik identificerede i 2023 hele 27.400 forældrekøbte boliger i Danmark. Disse boliger blev beboet af 53.700 personer, hvilket vidner om et omfattende fænomen i det danske boligmarked.
Hvor ligger de forældrekøbte boliger?
Forældrekøb er mest udbredt i de større byer, hvor uddannelsesinstitutionerne ligger:
-
København: 43 % af alle forældrekøbte ejerlejligheder
-
Aarhus: 17 %
-
Frederiksberg: 7 %
-
Odense & Aalborg: 4-5 %
Og det er især de mindre lejligheder (50-74 m²), der købes med henblik på udlejning til børn. Hele 17 % af disse i København var i 2023 forældrekøb.
Hvem bor i forældrekøb?
Mange tror, at det kun er forældrenes egne børn, der bor i boligen – men analysen viser et mere nuanceret billede:
-
54 % af beboerne er børn af ejerne
-
31 % er samboende (f.eks. kærester eller venner)
-
15 % er børn af beboerne (altså børnebørn)
Og hvad med alderen?
Beboerne er i høj grad unge i alderen 20-29 år, især når det gælder ejerlejligheder. Blandt børn af ejerne i denne boligtype er 74 % mellem 20 og 29 år.
Hvem køber forældrekøbsboligerne?
Det er især forældre med høj indkomst og formue, der foretager forældrekøb:
-
41 % af ejerne tilhører den højeste indkomstgruppe
-
44 % tilhører den højeste formuegruppe
-
De fleste ejere er mellem 50 og 69 år
Forældrekøb og skat – det skal du være opmærksom på
Skattemæssigt bliver forældrekøb behandlet som udlejning til nærtstående. Det betyder bl.a.:
-
Lejeindtægten skal fastsættes til markedsleje, ikke “familierabat”.
-
Giver man rabat, kan det skattemæssigt anses som gave.
-
Hvis man anvender virksomhedsordningen, gælder der fra 2021 særlige regler og begrænsninger.
Læs mere om de konkrete skattemæssige regler her:
👉 Forældrekøb og skat – sådan undgår du de typiske fejl
Konklusion: Forældrekøb er almindelige – men ikke uproblematiske
Danmarks Statistiks analyse viser tydeligt, at forældrekøb er en almindelig del af det danske boligmarked, især i studiebyerne. Men det er også en ordning, hvor man som ejer og udlejer skal være særdeles opmærksom på de skattemæssige krav.
Hos CL REGNSKAB & REVISION hjælper vi dig med udlejning og skat ved forældrekøb.