Fra januar 2024 vil grundskylden ikke længere blive betalt gennem kommunale girokortopkrævninger, men vil i stedet blive opkrævet via forskuds- og årsopgørelsen, som en del af den løbende skattebetaling. Selvom dette kan virke som en forvirrende udvikling i boligbeskatningen, er det faktisk et skridt mod en mere jævn og stabil økonomisk praksis for boligejere. I denne artikel vil vi forklare, hvad disse nye regler betyder, og hvordan de vil påvirke boligejerne.
Grundskylden er en skat, som alle boligejere betaler til staten for den værdi, de ejer på ejendommen. Skatten er beregnet ud fra ejendommens værdi og betales normalt to gange om året, hvor boligejeren modtager en ejendomsskattebillet. Med de nye regler, der vil træde i kraft fra 1. januar 2024, vil boligejere i stedet betale deres grundskyld som en del af deres forskuds- og årsopgørelse. Dette betyder, at skatten vil blive opdelt i mindre regelmæssige betalinger, i stedet for at skulle betales som en stor sum to gange om året.
En af de ting, som boligejere vil bemærke, er, at de vil have mindre penge til rådighed på deres lønseddel i januar 2024, når grundskylden skal betales som en del af deres løbende skat. Dette skyldes, at det beløb, som boligejeren ville have betalt i ejendomsskat, vil blive indregnet i deres forskuds- og årsopgørelse og vil blive betalt gennem deres løn. Selvom dette kan virke som en ulempe, vil den løbende betalingsmetode være mere forudsigelig og jævn, og vil undgå den pludselige udbetaling af en større sum.
Før 2023 – som to manuelle halvårlige betalinger
Efter 2024 – trækkes via lønnen
Fra 2024 vil der være en betydelig ændring i måden, hvorpå boligskatter, specifikt grundskylden, opkræves i Danmark. Grundskylden, også kendt som ejendomsskatten, vil ikke længere blive betalt direkte til kommunen, men i stedet indirekte via ejerens indkomst. Dette betyder, at man vil opleve en mindre udbetaling af sin løn eller anden indkomst, da skatten vil blive trukket herfra.
Denne ændring eliminerer behovet for at betale de halvårlige regninger til kommunen for ejendomsskatten. Resultatet er, at selvom man betaler mere i skat gennem sin indkomst, sparer man samtidig udgifterne til de halvårlige regninger, hvilket i praksis gør ændringen neutral for de fleste boligejere.
For udlejere introducerer denne ændring dog en komplikation. Når man udlejer en ejendom, bliver skattebetalingen nu en integreret del af udlejerens privatøkonomi. Dette kan føre til en sammenblanding af privatøkonomi og indtægter fra udlejning, hvilket kan være problematisk for nogle.
Som privat udlejer står man over for et valg: Man kan enten vælge at lade skatten være en del af en intern mellemregning med udlejningen, hvilket betyder, at egenkapitalen i udlejningsvirksomheden øges, da man betaler udlejningsrelaterede udgifter med privat likviditet. Alternativt kan man vælge at hæve sin andel af skatten tilbage til sin privatøkonomi. Dette kan gøres månedligt, kvartalsvis, halvårligt eller årligt – dog altid på bagkant og aldrig forud.
For ejere af fællesejet ejendom, som for eksempel ægtefæller, der ejer ejendommen i fællesskab, skal hver person sørge for at hæve sin respektive andel af skatten. Denne ændring i boligskatteopkrævningen repræsenterer en signifikant metodeændring, der kræver tilpasning og forståelse fra boligejere og udlejere.
Læs også vores andet indlæg om de generelle ændringerne i boligskatten